tirsdag den 29. november 2011

Spooky...

Et af livets store mysterier; Hvor f***** er lyset, som brænder;o)?


Ha' en god dag:-)

mandag den 28. november 2011

Farven lilla...

Da jeg var på julemarked i forrige weekend havde jeg taget lidt prøver med på navnebroderier. Tanken var, at så kunne folk bedre få en fornemmelse af, hvad sådan en brodermaskine kan og måske jeg kunne få nogle bestillinger med hjem;o). Bestillinger blev det ikke rigtig til - Faktisk fik jeg kun en enkelt bestilling på 3 stofbleer. Men hvad - En bestilling er vel bedre end ingen, ik' :-) - Jeg er i hvert fald rigtig glad for den og har derfor også lagt en lille ekstra ting i pakken.

Fakta:
3 lilla stofbleer fra Pippi (jeg ved ikke, hvad der er med mig, kameraet og farven lilla, men farven er ikke gengivet optimalt på billedet:-))
Trådfarve: Her havde jeg frit valg i mellem lyserød eller pink. Som det kan ses, er jeg hoppet på den pinke udgave, da det giver en fed kontrast til den lilla.

Stofbleer med navnebroderi i skønne farver fanget i en solstråle - Så kan man da kun blive glad:-)

søndag den 27. november 2011

Traa daa og vinderen blev....

Det har været en kold og blæsende dag i dag - En perfekt dag til indendørs sysler og hygge. Ud over lidt julerengøring/oprydning, har jeg hygget mig med at tælle lodder i min give away. Hvor er det fantastisk, at så mange af jer har haft lyst til at deltage - Tak skal I have. Og et stort velkommen til alle I nye læsere, som er kommet til:-). Random.org ist mein freund og har endnu en gang været mig behjælpelig med udtrækningen af vinderen. Så må jeg bede om en stor trommehvirvel..... Traa daa og vinderen er; Christina med bloggen Rappedikke. Tillykke med det Christina - Håber du bliver rigtig glad for de smukke ophæng. Du mailer mig bare din adresse, så skal jeg nok få sendt dem af sted hurtigst muligt:-).

fredag den 25. november 2011

Hoo hoo hoo....

...Og en halv flaske rum... Nu er jeg klar til at ramme hovedpuden efter sidste hånd er lagt på den fødselsdagskage, William skal have med i skole i morgen.
Inspiration og fremgangsmåde er fundet inde på Helt i kage.

Sørøverskib-kage

onsdag den 23. november 2011

Kom så Danmark

Published with Blogger-droid v2.0.1

tirsdag den 22. november 2011

Tiden går og ting ændre sig..

For 13 år siden blev jeg mor til den skønneste guldklump - 20 år gammel, førstegangsmor og let påvirkelig for alle de råd man automatisk får tudet ørerne fulde af, når man nu er blevet medlem af morklubben. Uld er det bedste, lød et af rådene. Derfor gik der heller ikke mange dage inden jeg havde indkøbt de første sæt uldundertøj til Frederikke. Men en stor fan blev jeg aldrig. Tøjet var ret stift og det blev bestemt ikke bedre ved vask - Faktisk bare værre. Desuden var kvaliteten ikke særlig god, så efter få ture i vaskemaskinen var undertøjet fyldt med små huller. Så der gik faktisk ikke mange måneder inden undertøjet endte nederst i skuffen. Da Valdemar et par år senere kom til verden skulle "successen" gentages (ja man (læs; jeg;o)) er vel lidt modtagelig for velmenende råd). Men denne gang blev uldundertøjet ikke gemt nederst i skuffen, i stedet blev det helt kyllet ud. Valdemar døjede nemlig så frygteligt med børneeksem og hver gang ulden havde været i kontakt med hans hud, blev han helt rødspættet og eksemen blussede op.
Der er løbet meget vand i åen siden og flere børn er kommet til;o) - Dog uden at jeg har følt mig fristet til at iklæde dem uld. Derfor var min skepsis da også forholdsvis stor, da jeg blev kontakt om jeg ville teste Änglamarks nye uldundertøj til børn. Men allerede da jeg modtog pakken blev min skepsis gjort til skamme. Uldundertøjet var simpelthen så lækker blødt og dejligt at røre ved - og den lækkerhed har holdt ved trods gentagne ture i vaskemaskinen. Sigurd nyder at gå rundt i undertøjet... Eller det er jo svært at vurdere, da han endnu ikke snakker - men han viser i hvert fald ingen tegn på ubehag, når han har tøjet på;-). På trods af alle disse positive ting, kunne jeg ikke helt glemme mine tidligere oplevelser med uldundertøj, så denne gang skulle undertøjet virkelig gennemtestes inden jeg helt kunne overgive mig til det. Derfor er det jo lidt heldigt, at Carl Johan på 4 år er en betteskid, som med lidt god vilje godt kan presses ned i en størrelse 2-3år. En dag fik han lov til at bære undertøjet. Det var en succes og han har bestemt heller ikke været tilfreds, når han efterfølgende har set lillebror i undertøjet, for det er jo hans:o). Så nu er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at børnenes garderobe skal udvides med uldundertøj fra Änglamark, for jeg er helt og aldeles blevet overbevidst om sandheden i det gamle ordsprog som lyder;

Brug uld i de måneder med "r"


torsdag den 17. november 2011

Logistisk...

Jeg er jo så heldig, at jeg i morgen og weekenden ud skal dele en bod med Brittaårets julemarked. Jeg glæder mig helt vild og dagen i dag er gået med at lægge en sidste hånd på uafsluttet projekter samt samle alle sagerne sammen, så bilen hurtig kan blive pakket i morgen tidligt inden turen går mod Horsens. Britta spurgte mig den anden dag, "om jeg troede vi kunne være i bilen". "Selvfølgelig vi tager bare den store bil", var mit svar. Min optimisme holdt så kun lige til jeg i dag rent faktisk har fået mig et overblik over, hvad jeg skal have med;-D. Men hey om jeg skal løbe efter bilen hele vejen, så lover jeg jer, at vi nok skal komme frem og jeg håber at se jer en af de tre dage:-).
Lidt af det som fylder bilen;

Et sæt til drengene med skyder og hele pivtøjet

Stjernepude - Her set fra både den ene og anden side
Hvis pladsen bliver alt for trang i bilen, bliver stjernepuden dog hjemme (jeg er faktisk også lidt i tvivl om der er plads nok til den på den plads vi har til rådighed på markedet;o)).

Det er bare lidt af, hvad jeg tager med, hvis du vil se mere, så kig forbi Torvet 6, Horsens her i weekenden:-)

mandag den 14. november 2011

Fjerlet give away

Ingen tvivl om, at jeg har et godt øje til Holmegaard og mange af deres produkter. Min samling tæller blandt andet en lampe, et par vaser, lysestanger og ikke at forglemme de to glasting børnene selv har pustet på Holmegaard Glasværk (jeg er dog langt fra sikker på, at Holmegaard vil lægge navn til de sidst nævnte ting, men smukke det er de, sagde hunden;o). Jeg må også indrømme, at jeg var solgt, da jeg første gang så Celebrate-serien som det svensk-danske designerpar Alken og Bengtsson har skabt for Holmegaard - Den vil jeg rigtig gerne eje:-). Celebrate-serien består af ornamenter i klar og kulørt glas, som hylder de gamle juletraditioner på en helt ny måde. De vil være perfekte til at hænge på juletræet, i vinduet eller f.eks på en gren i loftet som vist på billedet - Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænserne. Ornamenterne har en vejl. pris på 99,75 pr. stk.
Måske der er andre derude, som deler min begejstring for Holmegaard og særligt denne Celebrate-serie? Det håber jeg, for i anledning af den nært forestående jul skyder jeg nu en give away i gang. Denne give away er en hyldest til mine læsere og måske du allerede har en lille anelse om, hvad præmien er? En heldig kartoffel vinder, ikke bare et ornament, men HELE  Celebrate-serien.
Reglerne er simple og næsten som de plejer, men da denne give away er en hyldest til mine læsere, så kræver det at du har tilmeldt dig som fast læser for at deltage;-)
  • Fast læser + kommentar = 1 lod
  • Fast læser + kommentar + link på blog (lån gerne billede) = 2 lodder.
Vinderen trækkes 1. advent (d.27/11-2011;-)), så ornamenterne kan komme til at sprede glæde i hele decembermåned hos den heldige.


onsdag den 9. november 2011

Stjernestunder...

Nyder stilheden i selskab med en kop the og en smule læder. Stjernelapperne skal bruges til noget jeg længe har haft tankerne. Nu håber jeg så bare, at tankerne står mål med virkeligheden;-).


Published with Blogger-droid v2.0.1

tirsdag den 8. november 2011

Julesok

Rosinen i pølseenden aka Sigurd manglede en julesok... Men sådan er det ikke længere, for jeg har været i gang ved symaskinen. Måske lidt tidligt, men inden jeg får set mig om, så er det jo 1. søndag i advent. Rød/hvide seersucker tern kombineret med rødt stof og hvid tråd - Jeg synes den blev meget sød - Manden er af en lidt anden mening og mener at den er blevet lidt for "fimset". Hmm det er da de klassiske julefarver, men måske jeg bøjer mig og laver en ny... Det må tiden vise;-).

Julesok med navnebroderi
Published with Blogger-droid v2.0.1

lørdag den 5. november 2011

Tillykke skat!

I går fyldte min kære mand 40år og jeg havde derfor arrangeret et lille surprise party for ham (tak mor og far for jeres store hjælp i den anledning<3). Vi havde en skøn aften med glade mennesker og dejlig mad og drikke. Ingen fest uden kage, så jeg havde været i gang i køkkenet. "Pakkekagen" blev lavet af to lyse lagkagebunde og en chokoladekage i midten. I mellem kagerne var der henholdsvis et lag med hindbærmousse og et lag med tobleronecreme, hvor efter kagen blev smurt op og pyntet med fondant - Mums den smagte godt:-).

En gave til fødselaren...

Cupcakes on the side med toppings i samme farve som pakkekagen - hvid og brun!