onsdag den 25. august 2010

Overskudsmor...

Det sidste halve år af Williams børnehavetid spiste han stort set ikke sin madpakke. Så kunne han ikke lide det ene og så det andet, hvis der da ikke var noget helt tredje i vejen. Derfor var glæden også stor, da han på første skoledag spiste rub og stub af madpakken. Fornøjelsen varede dog ikke længe, for allerede den efterfølgende dag var han tilbage i den samme rille. Vi har prøvet det meste: Han har fx. selv været med til at smøre madpakken og samtidig bestemt hvad der skulle på.... Men lige lidt har det hjulpet! Om morgenen spiser han en stor portion havregryn, men jeg synes alligevel, at det er vigtig, at han får noget energi i løbet af dagen. I min desperation faldt jeg i går over dette billede. Det skulle da også afprøves her hjemme. Så selvom mine evner slet ikke kommer bare i nærheden af det håndværk, der er lagt i det billede, jeg linker til, så blev resultatet da nogenlunde:o). William var i hvert fald meget begejstret og gav udtryk for, at han glædede sig til madpakken i dag... Og jeg er bare spændt på om madkassen kom tom hjem;o).

Svampebob madpakken!

Hold fast hvor er det rart at kunne føle sig lidt som en overskudmor - også selvom det kun er en gang imellem, at det sker;o). Eneste hage ved det er; at 2 af hans brødre også har forlangt en lignende madpakken i morgen og at deres far har nægtet at lave dem:o)!

tirsdag den 24. august 2010

Ren afslapning...

Nu vil jeg læne mig tilbage, smække benene op og nyde en kop the imedens jeg bladre mig igennem det nye IKEA-katalog. Bagefter vil jeg se om jeg kan finde ny inspiration i de nye kataloger fra Stof & Stil.

Ren afslapning!

mandag den 23. august 2010

Fraværende..

Jeg har været lidt fraværende på det seneste og det skyldes, at mine tanker stort set kun kredser om en ting. Nemlig den foreslået lukning af vores gode skole fra politisk side. For at sige det rent ud, så gør det mig s** trist:-(. Alt energi til kreative sysler er pt. væk og i stedet har jeg valgt at ligge mine kræfter i en arbejdsgruppe, som skal prøve at gøre politikerne opmærksomme på, at deres spareforslag ikke er helt gennemtænkt - For det mener vi bestemt ikke det er! Facebookgruppe, online underskriftindsamling og mange andre ting er allerede iværksat. Men om det nytter??? Det virker som Davids kamp mod Goliat. Om intet andet så får vi da givet tilkende, at vi langt fra er enige i deres beslutning.
Så nu ved I, hvorfor jeg er lidt fraværende her på bloggen - Mine tanker er simpelthen et andet sted!

fredag den 13. august 2010

Blogleg

Jeg er blevet tagget af Karina til at deltage i en lille leg og det vil jeg selvfølgelig gerne:-). Jeg skal starte med at fortælle 10 ting om mig selv - gerne noget andre ikke ved;o) og herefter sende legen videre til 6 nye.

Klik på billedet og det skulle gerne blive større og dermed nemmere at læse teksten;o)

Puha det er straks værre at skulle sende legen videre, da den allerede har været vidt omkring. Men jeg prøver....
Jeg tagger følgende person:
Håber I vil være med ellers lader I den bare ligge;o)

torsdag den 12. august 2010

Lidt flere frugtposer...

Det er jo tid til skole- og børnehavestart efter en lang sommerferie, derfor har jeg også haft lidt gang i frugtpose produktionen:o).

Der hersker vist ingen tvivl om, hvilke poser der er til drenge og hvilke der er til piger;o)

onsdag den 11. august 2010

1. skoledag

I dag var dagen der var set frem til med spænding og længsel både af børn og os forældre. I dag var nemlig dagen, hvor skolen startede op igen efter en dejlig lang sommerferie. For de 2 store bestod glæde i at se alle deres kammerater igen, men for William var det helt specielt. I dag var det nemlig hans allerførste rigtige skoledag og dermed også et farvel til de kendte rammer i børnehaven. Han var spændt endda meget spændt. Men det kan man vel ikke fortænke ham i, for det er da også en helt ny verden der åbner sig for ham. Vi forældre var/er skam også spændte - for hvordan mon det vil gå??? Jeg synes, det er helt vildt, at jeg nu kan kalde mig mor til hele 3 skolebørn. Wow hvor blev tiden lige af???

Det traditionelle første skoledagsbillede!
Okay Carl Johan havde selvfølgelig ikke første skoledag, men han ville selvfølgelig ikke snydes for at blive fotograferet, når nu hans søskende skulle. Så i stedet for en skoletaske på ryggen fremviser han stolt sin nye madkasse;o).
Carl Johan børnehave - William 0.klasse
Valdemar 3.klasse - Frederikke 6.klasse

Når man nu er kommet i skole, skal man da helst se lidt sej ud - Så dælme nej om man vil smile på kommando:-D

mandag den 9. august 2010

Bytte bytte kødmand...

Bytter aldrig om igen.
Som skrevet i et tidligere indlæg har jeg indgået en byttehandel med Fru Kahr. Jeg syede et par bukser til en af hendes sønner og retur fik jeg et halstørklæde. Nu (eller dvs. i lørdags;o)) fik jeg tørklædet i hænderne og det er skønt med skønt på. Det virker rigtig dejligt blødt og varmt og farven det er lige mig. Glæder mig så meget til at tage det i brug - ikke at jeg glæder mig til, at vejret bliver koldere, men det er jo desværre en forudsætning for, at tørklædet kan tages i brug;o).

Det smukke tørklæde
Hold fast hvor er det svært at gengive den smukke lilla farve helt korrekt!

Fru Kahr endnu en gang tusind mange tak!

lørdag den 7. august 2010

Søde sommerdrømme...

Jeg elsker duften, smagen og synet af friskplukket jordbær, så hvad var mere nærliggende end at lave dem selv.... Og så i overdimensioneret størrelse;o).

3 jordbær friskplukket fra maskinen;o)

fredag den 6. august 2010

Byttehandel og en blandet landhandel

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen; Jeg kan IKKE strikke - Desværre! Men heldigvis er der andre som kan og jeg har derfor indgået en byttehandel med Fru Kahr. For noget tid siden viste hun det skønneste halstørklæde på hendes blog. Så en byttehandel blev indgået og om Post Danmark vil, så er jeg i morgen indehaver af et lækkert tørklæde. I bytte har jeg lavet et par "bløde" bukser til hendes søn. Bukserne blev lavet i mælkedrenge strib med isat tittebånd/pipingbånd. Jeg har aldrig været helt dus med pipingbånd og synes ærlig talt, at mine tidligere forsøg med det har været jammerlige. Men nu har jeg luret fidusen og det er blevet så pænt, giver en rigtig god effekt og sidst men ikke mindst så var det jo smadder nemt:o). Bukserne er i dag nået frem til sin nye ejermand og jeg har hørt en lille fugl synge om, at han er lykkelig og at de passer. Så bliver det jo ikke bedre:-).

Bukserne prøvet på husmodellen!
Klik evt. på billedet for at se detaljerne bedre;o)

Udover bukserne fik jeg også sendt en bestillingsvare af sted i går - Håber den er nået frem i dag! I et tidligere indlæg viste jeg, hvordan jeg havde leget med mit broderiprogram. Kløveren jeg fik fremstillet var tiltænkt en ganske særlig kvinde. Den faldt heldigvis i god jord og det håber jeg da også, at de nye stofbleer med kløver og data på den skønneste lille prinsesse gør. Udover stofbleerne har jeg vedlagt en lille ekstra ting - en vaskklud endnu en gang med kløver og navn broderet på. Desværre var jeg løbet tør for rivevlies, så forsiden blev ikke helt god, men håber den kan bruges alligevel:-).

Ved ikke hvorfor de broderede data (specielt længden) ser skæve ud - Det er det altså ikke;o)
For et par uger siden blev Valdemar inviteret til 18års fødselsdag hos sin fodboldtræner. En fyr, der gør et stort stykke arbejde med holdet. Men hvad giver man sådan en ung mand??? Valget faldt på et håndklæde - så kan han jo bruge det efter træning;o). Jeg ville oprindelig ha' broderet navnet sort, men Valdemar fik trumfet igennem, at det skulle være gult og blåt, da hans træner er Brøndby-fan:o).

Håndklæde med navn i Brøndbyfarver eller ihvertfald i de farver som jeg havde, der kom tættest på Brøndbys;o)

torsdag den 5. august 2010

Hokus pokus og den passer...

Som tidligere nævnt er Carl Johan vild med Barbapapa. Derfor var lykken også stor, da jeg kom hjem med en bodystocking fra H&M. Eneste minus var så bare, at drengen er blevet blefri og derfor ikke går med body'er længere. Men nu er den jo købt, så skal den skisme også bruges. Så frem med saksen - klip klip - og en hurtig oplægning på maskinen. Carl Johan blev så glad, for nu er han ejer af den skønneste Barbapapa-bluse:o). Desværre varer det nok ikke så længe førend den er for lille, men jeg har allerede udtænkt en plan.... Mon ikke et stykke rib i kanten af ærmerne og på selve blusen kan forlænge blusens liv lidt?


Carl Johan har nu rundet de 3år og 2måneder, så i dag har vi været et smut forbi lægen til 3 års undersøgelse Resultatet blev som ventet; En sund og rask dreng, der dog er noget bagefter sprogligt - Det skyldes dog ikke hørelsen, da den er fin om end til tider noget selektiv;o). Han vokser også fint og er nu blevet en rørig lille gut på hele 13kg fordelt på 92cm - En lille lækkerbisken (siger den stolte moar;o)).

mandag den 2. august 2010

Slut - Prut - Finale

Som skrevet i et tidligere indlæg manglede jeg et par detaljer før jeg kunne sige, at voksiposen var helt færdig. Det kan jeg nu - Den er færdig:-). Hankene er blevet betrukket med den støvet blå babyfløjl, som jo også er selve posens grundfarve. Herudover har jeg udskiftet snorene på selve dynen, så de nu er røde og matcher snorene på betrækket. Jeg er vild med de røde snore som jeg synes giver voksiposen et dejligt frisk pust.

Billedet viser desværre ikke voksiposen med indhold fra sin bedste side, hvilket bestemt må skyldes fotografens evne eller mangel på samme;o). Håber I kan se bort fra billedets kvalitet, da det trods alt er det bedste jeg pt. har liggende på computeren:)

søndag den 1. august 2010

Hjemme igen!

Der har været lidt stille på bloggen på det seneste og det skyldes bla., at vi har tilbragt en begivenhedsrig uge i sommerhus ved Blåvand. Mine forældre havde lejet et lækkert sommerhus og inviteret os samt min bror og hans familie - Dejligt! Vi har hygget, slappet af og nydt den danske sommer.
Vi fik også besøgt Givskud Løvepark. Tror det er første gang, jeg nogensinde har været der og den var absolut et besøg værd!

Fascinerende at se alle dyrene på tæt hold!

Vi havde været så heldige at få fribilletter til Sommerland Syd - Eller det vil sige, at vi havde købt en masse blade, hvor fribilletterne befandt sig i, til en samlet værdi af godt 300kr. Et godt køb må man sige, da det ellers ville ha' kostede 2000kr for at få os alle der ind.

Børnene nød Sommerland Syd og alle forlystelserne!

Den danske sommer er jo lunefuld og vejret viste sig fra sin mere regnfulde side - Bestemt ikke strandvejr. Derfor var det jo supert, at sommerhuset var udstyrret med spabad og pool. Så minimum 2 gange om dagen var ungerne, aka vandhundene, en tur i bølgerne. Jeg kunne dog godt klare mig med en gang om dagen;o)

Er du vimmer, hvor er der varmt i sådan et poolrum - hvilket også ses tydeligt på kameraets linse:o)