onsdag den 31. marts 2010

Forår...

Om 1 uge skulle vi gerne modtage vores nye sofa og chaiselong, så derfor har jeg i dag været i gang med at lave nye puder. Puderne er store, ca. 50x60cm, da de både skal kunne bruges i sofaen og på gulvet, når børnene skal slænge sig.
Udenfor er foråret jo ved at være rigtig godt vej - Blomsterne og dermed en masse skønne farver vælter op af jorden. Varmen, farverne, ja forårets komme gør mig glad og denne stemning har jeg forsøgt at trække indendøres ved at betrække puderne med Marimekko' mini unikko stof i flotte klare farver.

De skønne farver klatter i stuen!

Så er det bare at se frem til, at de nye møbler ankommer, så puderne kan komme til deres ret:)

tirsdag den 30. marts 2010

Babytæppe

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få lavet babytæppet færdigt. Det er blevet dejligt vamset og måler ca. 1x1meter. Tæppet består af 100 lapper, som giver et væld af herlige farver. For at skabe lidt sammenhæng valgte jeg, at bagbeklædningen skulle være et stykke stof som også indgik, som lap, i forstykket. Valget faldt på et stykke brunt stof med yndige hvide blomster på.

Tæppet er absolut ikke så vind og skævt som det ser ud på billedet - Det må ene og alene skyldes fotografens evner med et kamera..... Eller mangel på samme;o)

søndag den 28. marts 2010

FødselsdagsGiveAway

Som nævnt i et tidligere indlæg har jeg fødselsdag i dag og er der nogen bedre måde end at afslutte dagen med en lille give away? Det er dog ikke kun min egen fødselsdag jeg vil fejre, men også bloggens 1 års fødselsdag, som løber af stablen d.13/4-2010, hvilket også vil være den dag, hvor vinderne af give away'en vil blive udtrukket. Jep du læste rigtig - der står vinderne:o). Jeg regner stærkt med, at en lille ny verdensborger har meldt sin ankomst inden udtrækningsdatoen og det betyder jo endnu en fødselsdag:). Så 3 fødselsdage må være lig med 3 vindere.
Den som bliver udtrukket først får selvfølgelig lov til at vælge først blandt følgende gevinster:

2 små fugle i lilla nuancer!


Flagranke!

Pude med målene 40x60cm.
Den ene side er med Marimekko' skønne bilstof (Carl Johan er helt vild med lastbilen, så mon ikke jeg må i gang med en pude til ham også;o)).


Den anden side af puden er fyldt med dejlige fabeldyr i et væld af herlige farver.


Reglerne er som de plejer:
  • 1 lod for en kommentar til dette indlæg
  • 2 lodder for kommentar + tilmelding som fast læser
  • 3 lodder for kommentar + fast læser + link på egen blog (Lån gerne billede)
Håber I har lyst til at deltage!

I dag....

er det min egen fødselsdag. Hurra Hurra Hurra!
Jeg har haft en skøn dag, der startede med morgenvækning som inkluderede skønsang fra de øvrige familiemedlemmer. Herefter kunne jeg nyde et veldækket morgenbordet med frisk morgenbrød fra bageren. Ellers er dagen nydt stille og roligt sammen med mine forældre.

Gaver har jeg fået masser af og med den gaveregn skulle man jo næsten tro, at jeg fyldte rundt:o).

Skønne forårsblomster og grønne planter!

Penge, en riste, pynteflasker, strygemærker, nipsenåle, bånd, en bog og de blødeste bambushåndklæder blev det også til!

Min datter havde kreeret et sødt fødselsdagskort til mig!

Af børnehavebarnet fik jeg en lille skattekiste med 2 tegninger, 1 plaster og 1 knap jeg selv har købt i tidernes morgen:o)

En strækvikle, som jeg glæder mig rigtig meget til at tage i brug, lå også på gavebordet!
En fantastisk dims til min symaskine - en justerbar skråbåndsfolder. Den havde jeg dog fået af min mand i førfødselsdagsgave for noget tid siden, så den er allerede afprøvet op til flere gange og den er god:)
Endnu en gave fra min mand - En skruetrækker med masser af bits. Jep man er vel gør-det-selv kvinde;o)

Så alt i alt har jeg haft en dejlig dag med skønne mennesker omkring mig:)

torsdag den 25. marts 2010

Det er i dag et vejr et solskinsvejr

Oh søde vår, så er du atter nær
nu vil jeg glemmer rent, at det var vinter
nu vil gå og købe hyacinther
og bringe dem til en som jeg har kær.

Sikke et pragtfuldt vejr det har været/er her i dag. Carl Johan har brugt det meste af dagen udenfor kun afbrudt af korte ophold indenfor, hvor mad og drikke skulle indtages. På et tidspunkt skulle jeg dog lige ha' lavet lidt indendøres og jeg kunne derfor ikke gå og holde øje med ham, når han var udenfor. Carl Johan blev indfanget og hoveddøren blev herefter lukket og låst! Da jeg havde fået tømt og fyldt opvaskemaskinen fandt jeg den lille herre sådan her:o).


Endnu en gang sovende med termostøvlerne på - Denne gang bare foran hoveddøren med scooteren ved siden af - Klar til at drøne noget mere krudt af:o)

onsdag den 24. marts 2010

Børnehavebarnet

I dag har alle skovtroldene aka skolegruppen samt deres forældre og søskende været til en hyggelig fællesspisning i børnehaven. Aftenen blev afsluttet med flere fornemme teaterstykker. Jeg vil ikke ligge skjul på min stolthed over Williams udvikling det sidste halve års tid. Han har virkelig rykket sig. Drengen der helst ville være den observerende type, når han var i større forsamlinger, stillede sig i dag spændt frem på scenen, hvor han indtog rollen som Robotten Robert. Rollen blev gennemført med stive mekaniske bevægelser præcis som en ægte robot ville gøre det og replikken; "Jeg er Robotten Robert" blev sagt højt og tydeligt helt uden skælven. Så jo jeg er stolt, men også noget nervøs - for inden længe vil der ske kolosale omvæltninger i hans trygge lille verden - Han skal jo snart i skole. Er han overhovedet klar til det? Er jeg mon klar til det

Endnu et besøg......

Jeg er i dag i uge 38+4, så har lige været omkring jordemoderen til endnu et besøg. Ikke så meget nyt der, men det er jo altid dejligt at blive bekræftet i at alt står vel til.
Den lille bebs blev skønnet til 3000gram - Jeg tror nu, den er større, men det må tiden jo vise. Så længe den bare vokser som den skal, så er alt vel fint. Hovedet står nu fast og er dybt placeret i mit bækken. Symfyse fundus målet er nu 36cm, så der er vel intet at sige til, at jeg føler mig lidt presset på både den ene og anden måde;o).
Jeg må indrømme, at jeg er begyndt at blive en smule (bare en lille bitte smule;o)) utålmodig og overfortolkende. Nu vil jeg da gerne snart se, hvem maven gemmer på:). Men skal jeg tro på statistikkerne fra mine 4 foregående fødsler, så når jeg også jordemoderbesøget i næste uge:o).

mandag den 22. marts 2010

Forår...

Forår - Det kan man da godt gå hen og blive lidt træt af........ Eller hvad???
Carl Johan har brugt det meste af dagen udenfor og det gør altså selv den gæveste lille gut træt, så sådan fandt jeg ham sovende for lidt siden:o)

lørdag den 20. marts 2010

Boutique Melgaard

Ud fra hvad scanningerne viser, så venter vi os højest sandsynlig en lille dreng:). Derfor har jeg været ved at sortere i gemmerne. Hvilket har medført, at jeg har lavet en ny blog, hvor jeg har lagt noget tøj ind som ikke vil komme i brug her i huset;o). Alt tøjet er nyt og ubrugt, hvis ikke andet er nævnt. I de kommende dag vil der blive sat endnu mere til salg på den nye blog - både tøj, børneartikler og bøger. Med tiden er det også meningen, at nogle af mine hjemmekreationer vil ligge der:o).

Håber I vil tage godt i mod min nye blog!

torsdag den 18. marts 2010

Nyt legetøj;o)

I går modtog jeg en lækker pakke fra storchebarn.dk. Pakken indeholdte en tang og ikke mindre end 160 trykknapper i farverne hvid, sort, bronze, gul, sølv og grøn.
Uha hvor jeg glæder mig til at komme i gang med at sy babytøj, hagesmække, sengetøj - ja alt hvad man kan kommer trykknapper i;o).


En lille prøve for at se, hvordan tangen virkede. Jeg satte han-knappen i og Frederikke satte hun-knappen. Tro mig, når jeg siger; "Det var virkelig ret nemt". Et lille tryk med tangen og knappen var på pladsen.


Min varmeste anbefaling til storchebarn.dk for god service og god kommunikation både før-, under og efter købet!

lørdag den 13. marts 2010

Lappeløsning;o)

Så er jeg blevet færdig med at stryge og klippe ikke mindre end 247 stykker stof i målene 12x12cm og i farvenuancerne blå, grøn og brun. Nu skal stykkerne så "bare" syes sammen igen, så de kan blive til et babytæppe. De overskudene lapper skal måske omdannes til en taske, puder eller andet godt.

Lapper til kommende projekter!

I dag har jeg modtaget denne skønne retro-fugl som jeg har fået af Julie - Tak jeg er helt vild med den! Jeg tror, at jeg på en eller anden måde skal have den til at indgå i en pude.


onsdag den 10. marts 2010

Jordemoderbesøg

I dag har jeg været ved jordemoder og alt så heldigvis ud som det skulle. Ikke at jeg havde tvivlet på det, men det er jo rart at blive bekræftet i det af en professionel:). Jeg nyder den sidste tid som højgravid. Det sjove er faktisk, at jeg fra mine tidligere graviditeter mindes, at den sidste tid kunne være lidt hård at kunne i gennem pga. den stadig voksende mave - Lidt besværet har jeg da følt mig:o). Denne graviditet har været helt anderledes! De første mange måneder døjede jeg med voldsomme skulder-, hofte- og lændesmerter. Men i løbet af den sidste måneds tid er alle smerterne forsvundet som dug for solen og jeg kan nu bevæge mig helt ubesværet rundt på trods af den store mave:o). Jeg nyder det i fulde drag!

Jeg har modtaget nogle flere billeder fra den knaldhamrende dygtige fotograf Kristina Daley. Hvor er jeg bare glad for, at jeg var så heldig at blive fotograferet af hende. Et dejligt minde at have!







Gavevandring!

Som nævnt i et tidligere indlæg har jeg deltaget i en lille sjov gaveleg, som hedder "gaver på vandring". Jeg har fået sendt 3 gaver af sted og regner med, at de er blevet vel modtaget af deres rette ejermænd.
Annelise var den første der meldte sig til at føre legen videre. Til hende sendte jeg 2 forklæder, hvorpå jeg havde maskinbroderet navnene på hendes 2 børn.


Kristin meldte sig også til legen. Hun var lidt sværere at hitte en gave til - For hvad giver man til en kvinde med 4 børn og som selv er multikreativ? Hun skulle selvfølgelig forkæles! Og fra mig selv ved jeg, at skulder osv. godt kan blive noget ømme efter en dag ved symaskinen samtidig med at 4 børn skal aktiveres:o). Så derfor faldt valget på en varmepude med hvedekerner.


Rikke var sidste deltager og efter at have læst lidt på hendes blog, hvor jeg bla. faldt over hendes ABC, fandt jeg ud af, at hun var vild med farven gul. Så her var det nærliggende at lave en spøjs udseende høne i anledning af, at det snart er påske:o)


lørdag den 6. marts 2010

Preview

Annelise, Rikke og Kristin var lynende hurtige og dermed de 3 deltagerer i legen "gaver på vandring".
Efter nogle overvejelser har jeg endelig fundet ud af, hvad jeg vil lave til jer. Håber I alle bliver glad for gaverne, som jeg dog ikke vil afsløre indholdet på endnu.
En lille forsmag på gaverne skal I dog ikke snydes for;o).



Tak fordi I ville deltage!

Annelise kan du ikke lige maile mig din adresse?

fredag den 5. marts 2010

Gaver på vandring - Kom og vær med:o)

Jeg har i dag modtaget en rigtig fin gave fra Julia, som er indehaver af The Vintage Hausfrau. En virkelig smuk lille pung som jeg er sikker på vil få en fast plads i toilettasken. Tak Julia!


Der følger en lille forpligtelse med gaven og heldigvis for det, for jeg glæder mig rigtig meget til at dele gaver ud;o). Så de 3 første der tilmelder sig denne lille gaveleg vil inden for den nærmeste fremtid modtag en lille gave fra mig. Gaven er indtil videre hemmelig, da jeg vil forsøge at lave en personlig gave til hver af deltagerne.
Når gaven så er modtaget, skal den vises frem på ens egen blog og legen skal sendes videre til 3 andre.

Håber der er nogen, der har lyst til at deltage i legen:o)

Ps. Du deltager ved at lægge en kommentar til dette indlæg;o)

tirsdag den 2. marts 2010

Mere abestof

Så har jeg næsten fået brugt den sidste rest af det skønne jersey med aberne på den mintfarvede baggrund. Der kunne lige blive til en bluse til mindstemanden - Altså ham der snart bliver storbror;o). Halsudskæringen og ærmekanterne er kantet med samme stof. På trods af, at blusen er lavet i en str.92, er den lige det største endnu. Men hvad søren - hellere for stor end for lille ikke;o).

mandag den 1. marts 2010

Lidt til den lille ny

For noget tid siden fik jeg shoppet en masse lækkert stof hos Stof & Stil. Det er nu alt sammen blevet vasket og klaregjort, så jeg kan komme i gang med en masse kreative projekter.
Da det nu ikke varer så længe inden den lille ny melder sin ankomst, så er det jo nærliggende at få produceret noget til husets kommende nye charmetrold. Noget dejligt blødt tøj kan sådan en lille størrelse jo altid få brug for, så derfor skulle jersey-stoffet med aberne på mint-baggrunden indgå i mit første gør-klar-til-babyen-projekt:o)

Det valgte abestof!

Jeg kan huske, at vi var meget glade for heldragter, da Carl Johan var lille. De er efter min mening ret smarte, da de både kan bruges som hverdagstøj samt til nattøj. Så selvfølgelig skulle det skønne abestof omformateres til en heldragt.
Heldragten er kantet med hvid jersey og med amerikansk lukning.

Den (måske) færdige heldragt!

I bunden af dragten har jeg isat metal trykknapper (det var lige dem jeg havde liggende). Jeg synes ikke disse trykknapper gør noget godt for dragten - De kommer næsten til at virke for markante og iøjnefaldende. Så måske de bliver skiftet ud!
Ved du, hvor man købe hvide eller farvede trykknapper henne?